Skal man tage til Nordmakedonien? Læs med, hvis du er i tvivl

Solen stod højt da mig holdet fra efterskolen ankom til Nordmakedonien en lørdag formiddag i januar. Selvom jeg havde holdt en døgner og mine øjne var rødsprængte, musklerne ømme, drog jeg en lettelsen suk da jeg for første gang i noget der føltes som flere måneder, så en skyfri himmel for mine egne øjne. Men som vi stod der, i solens varme favn, spredte der sig hurtigt en gennemsyrende panik i gruppen. Det var pludselig gået op for os, at Nordmakedonien ikke er en del af EU. Det skete ved, at William, i det sekund vi trådte ud af lufthavnen, fik en SMS med en regning på 400 kr.! Stemningen blev lidt trykket. Vi måtte slukke for mobildata i en fart, pludselig havde ingen af os internet og ingen af os kontanter. Men det usagte blev sagt i vores flakkende blikke: vi måtte på jagt efter en hæveautomat. Det gik hurtigere end forventet, der var faktisk en lige foran os. Vi hævede og fik hurtigt fat i en taxa, som bragte os til Nordmakedoniens hovedstad, Skopje. 

Lejligheden vi skulle bo i, var fyldt med planter, tæpper, og billeder af Skopjes gader og arkitektur. I fjernsynet, som lignede de fjernsyn man havde i 50’erne, kørte madprogrammer med makedonske “delikatesser” (oftest kødklumper rullet i løg med lidt chilli). En begejstring bredte sig gruppen ved synet af lejlighedens østeuropæiske charme. Fra vores altan kunne man se udover hele byen. Det var som et maleri, med bjergene bag husene og så selvfølgelig det famøse kors på Skopjes højeste bjerg, som i lyset fra solen så meget guddommeligt ud, en form for ‘byens vogter’. Jeg fik helt lyst til at blive kristen efter en uge i Skopje. Ligemeget hvor i byen jeg gik, kunne jeg spotte det, en følelse af konstant at blive mindet om Guds eksistens, måske lidt velsignet? Og lidt overvåget. Vi fandt hurtigt ud af, at korset er en stor turistattraktion i Skopje, da man kan komme op i det. Men det vender jeg tilbage til. Vi måtte ud og se hvad Skopje ellers havde at byde på. Overraskelsen bredte sig hurtigt, da vi første dag bevægede os ud i de omkringliggende gader. Alt havde lukket. Supermarkeder, tøjbutikker, kiosker, barer. Det var som befandt vi os i en spøgelsesby. Panik og undren bredte sig. Var det mon normalt og hvordan skulle vi få mad? Efter flere timers søgen, fandt vi en åben kiosk i et center, købte chips, tog hjem og spiste dem til aftensmad imens vi spillede photo roulette. Senere fandt vi ud af, at de lukkede butikker skyldtes, at det i Nordmakedonien var 2. juledag. Det var lidt en lettelse at vide, at det ikke altid var sådan. 

Nordmakedoniens arkitektur 

En ting man hurtigt bemærker, når man bevæger sig rundt i Skopjes gader, er de mange enorme statuer og bygninger. Overalt er der monumenter af Alexander Den Store, af kvinder der sidder med babyer i skødet og mænd med spyd der ligner de er på vej i krig (biased). Det er tydeligt at se, at bygningerne er lavet med en tanke om at de skal se antikke ud, men meget af det er forholdsvist nybygget. Jeg ser lidt Nordmakedonien som et land i identitetskrise. Som en forvirret teenager, der ikke rigtig kan finde fodfæste i noget. De afdøde palmer langs flodkanalen i centrum og de overdådige lygter på broerne der ikke virker, er et billede på teenagerens forsøg på at være noget man ikke er. De giver udtryk for en enorm nationalisme, med de mange Nordmakedonske flag, men i virkeligheden er det et billede på deres identitetskrise som et nyt selvstændigt land. Og siden de har valgt at bruge alle deres penge på statuer, bygninger og visne palmer, er der enormt meget ulighed, et ikke eksisterende sundhedssystem og faldefærdige områder med halvfærdige huse som der sikkert ikke er blevet bygget på i mindst et årti. 

Barer i Nordmakedonien

Mange af jer kender nok følelsen af, at træde ind på en bar i København som er fyldt. Selv på en mandag aften, kan det engang imellem knibe med at finde bordplads. Det skal man ikke frygte i Skopje. Mange kiggede faktisk underligt på os, da vi spurgte, om de kendte nogle gode barer i nærheden. Specifikt én blev nærmest forarget over, at vi ville på bar på en søndag og sagde at alt havde lukket fordi folk jo skulle på arbejde dagen efter. Oplevelserne på de barer vi var på, var en smule blandede. Den første bar vi fandt, var cursed. Da vi trådte hen til døren, kom der en vagt hen og spurgte om ID. Jeg havde selvfølgelig glemt mit pas, hvilket resulterede i, at vi ikke kunne komme ind. Da vi stod ude foran baren, faldt vi i snak med nogle lokale. De undrede sig meget over at vi var blevet spurgt om ID, da de aldrig plejede at gøre det på stedet. Lidt suspekt. To sekunder efter var der en mand ved siden af os der smadrede en vodkaflaske ind barens rude, begyndte at råbe og løbe efter en anden mand, med noget der lignede en kæp i hånden. Vi skyndte os væk. Men frygt ej, der gemmer sig også mange hyggelige barer i Skopjes snoede gader, jeg kan bare ikke huske navnet på nogle af dem.

Turistatraktioner

Som jeg nævnte før, er korset på bjerget helt klart noget man skal opleve at komme op i. Vi nåede aldrig derop, men tror det er fedt. Derudover er der ikke så meget at se i Skopje, for at være ærlig. De steder der er at se, er forholdsvist forladte. Det er det museum vi var inde at besøge, et godt eksempel på. Det skulle være Skopjes bedste; en faldefærdig bygning med 0 mennesker. Ude foran indgangen var der gadehunde der gøede af os og løb efter os. Rummene i museerne var store og lyse, men der var næsten ikke noget kunst, det meste af museet var bare hvide vægge. Det kunst der var, var dog ret fedt faktisk. Ellers er der et form for fort der er ret flot, det har noget med Alexander den store at gøre. Sidst men ikke mindst, vil jeg anbefale en endagstur til Kosovo, bare fordi, det gjorde vi. Det er meget nemt med bus.

Skopje go-to stilen

Hvis du gerne vil blende ind i mængden (man bliver virkelig stirret meget på), så læs min guide til hvad en standart skopje borger oftest har på

• skinny jeans, oftest i beiche, i sådan noget shiny stof

• dunjakke med en hætte (der skal være pels på hætten)

• støvler der går op til knæene, eller hvide sneaks

• løst langt hår, eller hår med meget voks i 

• ting med glimmer

Selvom man måske ikke skulle tro det, vil jeg anbefale Skopje. Det er billigt, grineren, folk er søde og selvom det er det mindst turistede sted i europa, er det en oplevelse værd!