At leve uden vand (i hanerne) i 5 dage. En anmeldelse (og how to)
- Sara

- Jun 13, 2023
- 5 min read

Lørdag den 3 juni kom jeg hjem efter en kort tur til Århus. Det var en spontan tur. Uden at gå for meget i detaljer var det typen af tur hvor man børster tænder med fingrene, genbruger undertøjet, tager truckerbad på cafe-toilettet og prøver at style dit outfit på en ny inspirerende måde, selv om der er et begrænset antal måder du kan have en kjole på på. Var der i 2 dage, så måske lidt dramatisk men dette er jo ikke en anmeldelse af min tur til Århus. Nej for denne anmeldelse handler om hjemkomsten. For hvad har man mest lyst til, når man vender hjem fra sådan en tur? Det er selvfølgelig personligt, men jeg ville dræbe for et bad. Dog som universet en gang imellem vil have det, skulle mit ønske ikke blive indfriet. Jeg kommer nemlig hjem til en nedbrudt brøndpumpe fra 70’erne som nu havde givet op. Resultat: intet vand.
Sidenote: til københavneren og byboeren og alle andre: jeres vand kommer fra et vandværk. I betaler nogle penge og de sørger for at vandet kommer til jer (tror jeg). Hjemme hos mig har vi en brønd. MEN når jeg fortæller dette, ved jeg hvad i forestiller jer. Jf. billede.
Men nej. Sara henter ikke vand hver morgen i brønden- på trods af jeg er vokset op 1 time fra kbh. Der er en pumpe der automatisk pumper vandet op og rundt i huset og ned på mig.
Men ja. Nu virkede den såkaldte brønd ikke.
Jeg kunne nu se frem til et vandløst liv på udbestemt tid. Jeg er typen der er overbevist om at jeg ville vinde alene i vildmarken. Yes I know - men sådan har jeg det. Og jeg tænkte: hvor meget vand bruger man også lige i hverdagen? Ikke så meget vel?
Naiv. Det er det eneste ord der kan beskrive mig. Du bruger vand til alt smart i dit hjem. Lad os starte fra en ende af:
Hente vand:
💧💧💧💧⚪️
How to: gå til genboen (da din nabo også mangler vand, da i deler brønd). Forklar situationen og spørg rigtig pænt om du må fylde spandene med vand.
Review: søde genboer. Det måtte vi godt. Jævnt besværligt dog. Men det er hele situationen jo, så det giver jo mening. Men der er jo lige lidt skridt dertil. Dertil den akavethed når man skal hente flere gange (ringer man på hver gang og gør opmærksom på din ankomst eller kommer man til et punkt hvor det er ok at hente vand, uden at starte samtalesalon op?). Dertil har de mange løsgående kæmpe høns. Kinda noieren. Men alt i alt kæmpe bro energy.
Drikkevand:
💧💧💧💧⚪️
How to: nemt. Du køber det.
Review: måske den nemmeste løsning. Dog også en kostrig løsning. Men så igen betaler man jo også penge for vand i hanerne så måske det udligner? I dont know. Men minus dog for alt den ekstra plastik. #sustainableliving
Bad
💧💧⚪️⚪️⚪️
How to: du har følgende muligheder, når vandet ikke rinder, når du tænder for bruseren. Derfor følger der også individuelle anmeldelser af følgende løsninger.
Ikke gå i bad.
💧⚪️⚪️⚪️⚪️
Kan gå. Men når det er på ubestemt tid kan det blive lidt presset. Derfor ikke anbefalelsesværdig.
gå i bad hos venner:
💧💧💧💧⚪️
Denne benyttede jeg mig mest af. Har heldigvis nogle søde venner, der kan hjælpe mig i nødens stund. Det er luksus at være i bad hos folk og bruge deres luksus shampooer og body scrubs m.m. Føles lidt som når man får gratis samples fra Matas: luksus. Den sidste vanddråbe mangler dog, da det jo bare er mest luksus at have alle sine ting med sig, og produkter man egentlig selv bruger. OG transporttiden frem og tilbage.
Tage på stranden/i havnebadet.
💧💧💧⚪️⚪️
Svær at bedømme. Tage på stranden/i havnebad er uden tvivl hyggelig, main-character agtig gjort. Dejlig at hygge med venner og bade er sjovt. Det er alt i alt top dollar. Problemet er: det gør dig ligefrem ikke renere - kan der argumenteres for. Og nej det gør det nok ikke. Men man føler sig cleanset efter at have været omringet af vand. Nogengange er mindset det vigtigste. Så god karakter.
Bade ved svømmehallen.
💧💧💧💧⚪️
Benyttede mig ikke selv af denne mulighed. Men det gjorde min mor. Umiddelbart fungerer det rigtig godt! Der er jo også sauna. Og har du lyst kan du jo også benytte lejligheden til at svømme nogle baner. Manglen på sidste dråbe skyldes at denne mulighed koster penge, og du skal transportere dig langt, og bade med andre mennesker.
Toilet
💧⚪️⚪️⚪️⚪️
How to: du gør din business. Er der tale om nr. 1 er der intet at gøre. I tilfælde af nr 2 tager du spanden med vand, du har hentet. Også hælder du til det er væk.
Review: Det var bare en øv tur må jeg sige. Alt i alt. Altså det var måske ikke så besværligt, som så meget andet. Men 1) nr 1. lugter altså henad vejen, når det ligger og marinerer, især når man til tider er 6 personer i huset. 2) det er aldrig fedt at blive konfronteret med sin nr. 2 og 3) der er aldrig vand nok. Og står du i en skyl nr 2 situation og du løber tør, er det enten ned til lageret af vand eller tilbage til genboen.
Det bliver ikke bedre, når du bagefter skal vaske dine fingrebasser med en kande i den ene. Det er en jævnt akavet situation hvor du aldrig rigtig kan få sæben helt af….
Opvask
💧💧💧⚪️⚪️
How to: du fylder en opvaskespand med vand fra genboen. Du skyller alle dine ting. Du tømmer opvaskespanden. Koger noget vand. Hælder det i og vasker tingene rigtig op. Fortsæt til færdig. Lille tip: opdel tingene i kategorier.
Review: Klart mere besværligt end ellers. Men faktisk en overraskende positiv oplevelse. Skyldes klart mindset. Ville i længden blive forfærdelig dræbende - tager LANG tid. Men med musik og selskab er det sgu meget hyggeligt lige at vende verdenssituationen over en skrubber. Kan anbefales en gang i mellem - men igen, kun godt fordi man vidste det snart ville ende og opvaskemaskinen ville vende tilbage.
Tøjvask
💧💧💧💧⚪️
How to: dont
Review: Har heldigvis så meget tøj at det her ikke blev et problem! Så ja, det gav jo også anledning til at prøve andre former for vask - som at lufte tøj, hvis det ikke var klar på vask osv. Undertøj kunne dig blive et problem, men det blev det ikke, så det var fint. Dog efterlod det et kæmpe load til efter vandet kom igen. Man kan jo sådan ikke bare løbe fra sine problemer. Endnu en metafor for livet
Rengøring:
💧💧💧⚪️⚪️
How to: dont
Review: altid meget dejligt at have en lovlig undskyldning for ikke at gøre rent. Men det er som om at man - når man ikke kan - har lyst at gøre det mere. Så lidt øv st det motiverede i en situation hvor det ikke var muligt. Men det er vel også lidt en metafor for livet?
_____
Fredag havde brøndmanden købt en ny pumpe og havde fundet tid at fikse det. Så nu lever vi et vandrigt liv igen. Har planer om at fylde badebassinet som fejring af vandets hjemkomst. Det blev til lige godt 6 dage uden vand. Nåede alligevel at have maks nedern på over situationen. Dog har det sat tingene i perspektiv - og det kan vi altid godt lide. Et eksempel: jeg ville ikke vinde alene i vildmarken - men det har jeg det måske også okay med. Måske.













Comments