rejsedagbog #1

Togtur

Jeg stod op kl. 5 i morges, pakkede det sidste og tog mod hovedbanegården med hjertebanken. Fik en smule hjemve da min mor og hendes kæreste stod og vinkede i døren. Jeg ankom i god tid. Følte mig mere klodset end sej med min store taske. Var meget selvbevidst som jeg gik midt i morgenmylderet, med alle mine vigtigste ejendele på ryggen. Jeg købte kaffe og sad lidt i min egen verden, indtil Laura kom.

Det første tog vi skulle med var til Hamborg. Vi var begge nervøse for om vores billetter nu var rigtigt udfyldt. Men de blev sgu godtaget af kontrolløren. Roen lagde sig lidt igen. Vi legede tegneleg, snakkede om Prag og hvad vi skulle se og opleve. Det hele var meget cute.

I Hamborg spiste vi rugbrød med humus og urtesalt fra en klam pose. Følte os trash, men så det som en Challenge. Toget mod Prag gav os Harry potter vibes. Små kupéer i små rum med glasdøre. I vores kupé faldt vi i snak med en mand fra USA. Har aldrig snakket med en fra USA før, hver gang han talte, med sin enormt amerikanske accent, følte jeg, at jeg så en en film. Fik også lidt mindreværdskomplekser over mit engelske. Han fortalte om, hvor lidt han egentlig kunne lide USA, hvor kedeligt et land han syntes det var, fordi han syntes alt lignede hinanden. Hvor fucked up han syntes infrastrukturen var, hvor korrupt han syntes systemet var, egentlig bare et skraldet land efter hans mening. Han skulle af i Berlin og kort efter trådte en Iraker ind. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Han begyndte at snakke tysk til os, selvom han kun kunne et par få ord. Det var svært at forstå ham. Han kunne heller ikke rigtig engelsk. Til sidst hev han google translate frem og begyndte at oversætte fra arabisk til tysk, selvom vi havde fortalt ham at vi var fra Danmark. Jeg forsøgte at forstå det tyske, oversatte til Laura som sad forvirret overfor. Kort efter spurgte han mig om jeg ville være venner på facebook, men hans telefon var på arabisk, så det blev et længere projekt. Så begyndte han at vise os videoer på "snaptube" og fortalte os på google translate at de handlede om venskab, kærlighed og sorg. Så viste han mig arabiske film med folk der blev slået ned og sagde "action. Action movie" imens han grinte. Det var tydeligt at han syntes det var godt tv. Da jeg venligt men presset sagde "enogh action" sagde han bare "moment, moment" imens han prøvede at finde et nyt klip. Han forstod heller ikke rigtig en hentydning, da mig og Laura efter omtrent 3 timer i hans selskab tog høretelefoner på. Blev ved og ved med at gentage de samme ord og sætninger.

Ting han hele tiden sagde:

• Arabish

• Zug, termin, statt (altid i den rækkefølge)

• Action

• American tv

Han fortalte også noget om, at han havde givet en masse fugle whisky engang. Han var meget ivrig efter at vi skulle forstå ham. Selvom han var rimelig irriterende var han sygt sjov og respekt for mentaliteten om, at en sprogbarriere ikke skal holde en tilbage for at møde nye mennesker. Vigtigt at pointere at han gav os kage. Da han skulle af i Dresden, vinkede han farvel til os på perronen. New friend <33

Hostlet vi ankom til i Prag hed bunker factory. Det var svært at finde, gemt væk bag fancy butikker. Stedet gav os lidt underlige vibes. Receptionen var ret tom. Ham der stod i skranken virkede ret træt af sit arbejde. Værelset var egentlig fint, vi faldt i snak med endnu en amerikaner (stor dag). Han var fra Alabama, havde været i Prag i 17 dage og havde planer om at flytte dertil - han skulle ud og kigge på lejlighed dagen efter. Han prøvede lowkey at invitere sig selv med på mig og Lauras tur ud i byen, men vi sagde nej ved at skifte emne. På vores aftentur endte vi på en mega nice jazzbar med gratis entré. Fik en sygt billig øl, chillede. Mødte en anden dansker, måske i 30'erne, der fortalte mig at han var forelsket i en kvinde fra Prag og derfor ikke vidste hvad han skulle gøre med sit liv. Det vidste jeg heller ikke rigtig. Var ikke lige i humør til at lege terapeut, men ønskede ham held og lykke med det hele